Ondansetron "Stada"

A04AA01
 
 

Serotoninantagonist af 5-HT3-typen med antiemetisk virkning. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 4 mg eller 8 mg ondansetron. 

Doseringsforslag

  • Stærkt opkastningsinducerende kemoterapi
    Voksne. Efter indledende parenteral eller oral behandling fortsættes efter 24 timer med 8 mg hver 12. time i indtil 5 døgn.

 

  • Mindre opkastningsinducerende kemoterapi, hvor initial oral indgift er mulig
    Voksne. 8 mg 0,5-2 timer før kemoterapi. Derpå 8 mg hver 12. time i indtil 5 døgn.

 

  • Kvalme og opkastninger efter stråleterapi
    Voksne. 8 mg 1-2 timer før stråleterapi. Derpå 8 mg hver 12. time. Behandlingens varighed afhænger af strålebehandlingens varighed.

 

  • Profylaktisk mod postoperativ kvalme og opkastning hos risikopatienter
    Voksne. 16 mg 1 time før anæstesi.

 

  • Opkastningsinducerende kemoterapi
    Børn > 6 mdr. Efter indledende parenteral behandling fortsættes hver 12. time i indtil 5 døgn med 2 mg for en total legemsoverflade < 0,6 m2 og 4 mg for > 0,6 m2. Den totale daglige dosis må ikke overstige voksendosis.

 

Bemærk: 

  • Behandling af børn er en specialistopgave.
  • Effekten af ondansetron kan øges ved samtidig indgift af dexamethason eller andre glukokortikoider.
  • Ved stærkt opkastningsinducerende kemoterapi (med enten cisplatin eller cyclophosphamid og et antracyclin i kombination) kan den antiemetiske effekt øges ved at kombinere behandlingen med aprepitant.

 

Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Beregning af overfladeareal og arealbestemt dosis 

Nedsat leverfunktion

Højst 8 mg dgl. ved moderat til stærkt nedsat leverfunktion.  


Se endvidere

Kontraindikationer

  • Samtidig behandling med apomorphin.
  • Overfølsomhed over for andre selektive 5-HT3-receptorantagonister.

Forsigtighedsregler

  • Ondansetron kan skjule okkult blødning i forbindelse med adenotonsillær operation, og tæt monitorering tilrådes.
  • Subakut tarmobstruktion, idet tarmmotiliteten kan påvirkes.
  • Forsigtighed ved forlænget QT-interval eller øget risiko herfor (fx elektrolytforstyrrelser, kongestiv hjerteinsufficiens og bradyarytmi) pga. risiko for torsades de pointes. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal være korrigeret inden behandlingsstart.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Hovedpine.
Almindelige (1-10%) Rødme og varmefølelse.
Obstipation.
Ikke almindelige (0,1-1%) Leverpåvirkning.
Arytmier, Bradykardi, Hypotension.
Ekstrapyramidale gener  (fx okulogyr krise og dystoni).
Sjældne (0,01-0,1%) Forlænget QT-interval.
Allergiske reaktioner, Anafylaktisk reaktion.
Synsforstyrrelser  (fx sløret syn, primært ved i.v. adm.).
Meget sjældne (< 0,01%) Toksisk epidermal nekrolyse.
Forbigående blindhed  (især ved i.v. adm.).

Interaktioner

  • Potente CYP3A4-induktorer, fx rifampicin, nedsætter plasmakoncentrationen af ondansetron. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Brug af ondansetron sammen med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, kan resultere i yderligere QT-forlængelse.
  • Samtidig brug af ondansetron med kardiotoksiske lægemidler, fx antracycliner, kan øge risikoen for arytmier.
  • Serotoninsyndrom (se SSRI) er forekommet ved samtidig brug af ondansetron og andre serotonerge midler, fx SSRI og SNRI.
  • Samtidig behandling med apomorphin skal undgås pga. tilfælde med udtalt hypotension og bevidsthedstab.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er data for > 100.000 1. trimester-eksponerede.  

Sammenlagt er der i de største og nyeste datasæt ikke nogen overrisiko generelt eller for hjertesygdomme. Enkelte studier har tidligere rejst mistanke om en mindre øget risiko for hjertemisdannelser - denne har været omdiskuteret og må betragtes som afvist med et nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11% til 0,14%. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. 

Et studie fra 2019 (4152) må betragtes som metodologisk mere end kontroversielt og kan ikke indgå i en samlet betragtning. 

Referencer: 4153, 3711, 3073, 4151, 4150, 4152

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).

Farmakodynamik

Serotoninreceptorantagonist. Bindes selektivt til 5-HT3-receptorerne i kemoreceptor-triggerzonen, nucleus tractus solitarius samt på vagale afferente nervebaner.  

Farmakokinetik

  • Plasmahalveringstid ca. 3 timer.
  • Metaboliseres i leveren via CYP2D6, CYP3A og CYP1A2.
  • < 5% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
  • Oral administration. Biotilgængelighed ca. 60%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer.
  • Rektal administration. Biotilgængelighed ca. 60%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer.
  • Parenteral administration. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 10 minutter (i.m.).

Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(A) filmovertrukne tabletter 4 mg  (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) 024053
10 stk. (blister)
200,75 80,30
(A) filmovertrukne tabletter 4 mg  (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) 163445
50 stk. (blister)
73,65 5,89
(A) filmovertrukne tabletter 8 mg  (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) 024040
30 stk. (blister)
192,65 12,84
(A) filmovertrukne tabletter 8 mg  (PharmaCoDane) (kan dosisdisp.) 395781
50 stk. (blister)
238,65 9,55

Substitution

filmovertrukne tabletter 4 mg
Ondansetron "Aurobindo" Orion Pharma, Ondansetron, filmovertrukne tabletter 4 mg
Ondansetron "Bluefish" Bluefish, Ondansetron, filmovertrukne tabletter 4 mg
 
filmovertrukne tabletter 8 mg
Ondansetron "Bluefish" Bluefish, Ondansetron, filmovertrukne tabletter 8 mg
 

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  4 mg

Præg:
41
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lysegul
Mål i mm: 7,2 x 7,2
filmovertrukne tabletter 4 mg
 
 
 

Filmovertrukne tabletter  8 mg

Præg:
42
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lysegul
Mål i mm: 9,2 x 9,2
filmovertrukne tabletter 8 mg
 
 
 

Referencer

3073. Kaplan YC, Richardson JL, Keskin-Arslan E et al. Use of ondansetron during pregnancy and the risk of major congenital malformations: A systematic review and meta-analysis. Reprod Toxicol. 2019; 86:1-13, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30849498 (Lokaliseret 16. oktober 2019)


3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)


4152. Zambelli-Weiner A, Via C, Yuen M et al. First trimester ondansetron exposure and risk of structural birth defects. Reprod Toxicol. 2019; 83:14-20, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30385129 (Lokaliseret 11. juli 2019)


4150. Lavecchia M, Chari R, Campbell S et al. Ondansetron in Pregnancy and the Risk of Congenital Malformations: A Systematic Review. J Obstet Gynaecol Can. 2018; 40(7):910-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29754832 (Lokaliseret 11. juli 2019)


4151. Huybrechts KF, Hernández-Díaz S, Straub L et al. Association of Maternal First-Trimester Ondansetron Use With Cardiac Malformations and Oral Clefts in Offspring. JAMA. 2018; 320(23):2429-37, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30561479 (Lokaliseret 11. juli 2019)


4153. Parker SE, Van Bennekom C, Anderka M et al. Ondansetron for Treatment of Nausea and Vomiting of Pregnancy and the Risk of Specific Birth Defects. Obstet Gynecol. 2018; 132(2):385-94, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29995744 (Lokaliseret 11. juli 2019)

 
 

Revisionsdato

2019-08-28. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. december 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...