Trimethoprim (antibiotika til systemisk brug)

J01EA

Revideret: 19.09.2018

Anvendelsesområder

  • Urinvejsinfektioner forårsaget af trimethoprimfølsomme mikroorganismer.
  • Kan anvendes til langtidsbehandling af patienter med recidiverende og kroniske urinvejsinfektioner, men risikoen for resistens er betydelig, dvs., efter en måneds behandling er en del E.coli blevet resistent.

Nedsat lever- og/eller nyrefunktion

Trimethoprim er kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 15 ml/min.). 

 

Der henvises til præparatbeskrivelsen for yderligere information vedr. brug ved nedsat lever- og/eller nyrefunktion. 

Kontraindikationer

  • Børn < 6 uger
  • Trimethoprimallergi
  • Megaloblastær anæmi pga. folsyremangel
  • Vitamin B12-mangel
  • Tidligere eller nuværende bloddyskrasier
  • Vedr. nedsat lever- eller nyrefunktion, se ovenfor
  • Samtidig behandling med glibenclamid, glipizid eller methotrexat.

Farmakodynamik

Se Antibiotika virkemåde og resistens

  

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Trimethoprim har stort set samme virkningsspektrum som sulfonamider.  

Følgende bakterier er sædvanligvis følsomme: stafylokokker (både S. aureus og koagulase-negative stafylokokker), streptokokker (inkl. enterokokker), E. coliKlebsiella spp., Enterobacter spp. og Proteus spp. Følgende bakterier er resistente: Neisseria spp., Pseudomonas aeruginosa, Clostridium spp. og Bacteroides spp. 


Resistensforhold 

Se Antibiotika virkemåde og resistens

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Trimethoprim Trimopan®
Orion Pharma
filmovertrukne tabletter  100 mg 30 stk.   7,65
Trimethoprim Trimopan®
Orion Pharma
filmovertrukne tabletter  100 mg 100 stk.   3,87
Trimethoprim Trimopan®
Orion Pharma
oral suspension  10 mg/ml 100 ml   50,04

Referencer

401. Hernández-Diaz S, Werler MM, Walker AM et al. Folic acid antagonists during pregnancy and the risk of birth defects. N Engl J Med. 2000; 343(22):1608-14, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11096168 (Lokaliseret 19. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...